Kirketjener søges til Engholmkirken
- et meningsfuldt job med ansvar og mennesker
Vil du have et alsidigt job, hvor ingen dage er helt ens?
Vi søger en fuldtids kirketjener, der har lyst til at være en del af hverdagen i vores kirke. Du kommer til at arbejde med både praktiske opgaver, rengøring arrangementer og
klargøring til gudstjenester og kirkelige handlinger.
Du behøver ikke at have erfaring fra arbejde i folkekirken på forhånd, men skal i givet fald gennemføre den obligatoriske grunduddannelse for kirketjenere inden for 2 år
efter ansættelsen - det vigtigste er, at du er fleksibel, serviceminded og god til at tage ansvar.
Arbejdsopgaver:
- Klargøring af kirken og medvirken til kirkelige handlinger
- Praktiske opgaver og lettere vedligeholdelse
- Rengøring og oprydning
- Samarbejde med præster, organist og øvrige ansatte
- Kontakt med mennesker i både glædelige og svære livssituationer
Vi tilbyder:
- Et job med mening og fællesskab
- En arbejdsplads med stor variation
- Mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
Arbejdstiden ligger både på hverdage, enkelte aftener samt weekender og helligdage.
Der er 3 måneders prøvetid. Menighedsrådet kan oplyse, ar der vil blive indhentet referencer inden ansættelse i stillingen og børneattest ved ansættelse.
Du ansættes ved Engholm Sogns Menighedsråd. Arbejdsstedet vil være: Engholmkirken, Engholm Kirkevej 1, 3450 Allerød.
Se mere om Engholm Sogn på: www.engholmkirken.dk
Årslønnen for en fuldtidsstilling ligger indenfor intervallet kr. 322.596 - kr. 406.234.
Dertil kommer et rådighedstillæg på kr. 33.019 årligt samt OK tillæg på kr. 1.391 årligt - beløbene er angivet i nutidsskroner.
Der er knyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning til stillingen.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten)
og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for kirketjenere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Ansøgning sendes elektronisk med eventuelle relevante bilag til:
senest torsdag d. 25. juni 2026.
Samtaler afholdes i uge 27
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til menighedsrådets personaleansvarlige Helle Saxil Andersen
via E-mail:0300sax@km.dk