Kirkebygningen

Engholm Kirkevej fører frem til kirkepladsen, hvor det fritliggende klokketårn markerer, at her ligger en kirke. Tårnet indeholder tillige kapel.

Kirkebygningernes ydervægge er holdt i lyse farver, og gullige limstensplader veksler med hvidmalede mure. Kirkens front er prydet med søjler, som bærer en gennemgående pergola. Byggeriet præges af klart definerede geometriske former, som i størrelse og placering reflekterer de mange funktioner kirkebygningen har. Denne dialog mellem de verdslige mødelokaler, kontorer m.m. og de sakrale kirkerum giver byggeriet nogle arkitektoniske spændingselementer.

Mest iøjnefaldende er det verdslige areals orientering nordvest-sydøst, parallelt med vejforløbet, og kirkerummets og klokketårnets orientering øst-vest.

En stor bronzedør fører fra forpladsen ind i det høje kirkerum, som har form som en kubus, hvor længde, bredde og højde er lige store. Det medvirker til den enestående akustik, som tydeligt fornemmes. Kirkerummets udformning skaber en tæt kontakt mellem menighed, alterparti, prædikestol og døbefont. Kirkerummets sakrale stemning er anslået i lysets behandling. Omverdenen er lukket ude, og det høje lys skildrer dagens rytme.

Belysningen skabes af loftets perforering af lyshuller og suppleres af den rektangulære lysbrønd, der lader lyset falde ned i den konkave alterniche med det store forgyldte kors, og af lysspalter og vinduesåbninger placeret på strategiske steder. Pulpiturets let hældende front i sandblæst glas hindrer reflektioner og tillader sollyset at trænge igennem. En foldedør adskiller kirkerum og menighedssal. Dermed kan kirkerummets størrelse ændres efter behov.