Koncert: Duo Karhuluoma/Andersson

Koncert: Duo Karhuluoma/Andersson

Koncert: Duo Karhuluoma/Andersson

Søndag 8. marts 2026, kl. 16:00
Engholmkirken, Engholm Kirkevej 1, 3450 Allerød
Gratis adgang

Romantiske sange i Engholmkirken

Søndag d. 25. januar kl. 16.00 gæster Duo Karhuluoma/Andersson, og fremfører et program med sange af Clara og Robert Schumann, Fanny Hensel Mendelssohn samt en håndfuld nye sange skrevet til duoen af nordiske komponister som duoen samarbejder med, bl.a. den danske komponist Louise Alenius og den svenske komponist Johan-Magnus Sjöberg.

Duo Karhuluoma/Andersson blev dannet i 2016 og har siden fremført lied- og operaprogrammer i Danmark, Sverige og Finland med stor succes.

Noora Karhuluoma er en efterspurgt oratoriesolist og liedsanger med omkring 40 koncerter i Skandinavien hvert år. Hendes klare, bærende stemme og udtryksfulde vokale kapacitet har gjort hende til et stort navn blandt unge sangere. Noora Karhuluoma er uddannet ved Sibeliusakademiet i Helsinki, Koninklijk Conservatorium i Bruxelles, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Högskolan för Scen och Musik i Göteborg, og har siden specialiseret sig som liedsanger med solistdebut fra Sibeliusakademiet i 2022. Noora Karhuluoma bor i Sydsverige og har her samarbejdet med flere orkestre og ensembler, bl.a.  Malmö Symfoniorkester og Wasa Barokorkester.

Ida Andersson er født på de svensk-finske Ålandsøer, men er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og ved Musikhochschule Lübeck med speciale i akkompagnement. Med en lang række koncerter i både de nordiske lande, Tyskland, Østrig og Italien har Ida Andersson etableret sig som en en efterspurgt solist og kammermusiker, og har,foruden sit koncertvirke arbejdet som repetitør ved Operaakademiet i København. Ida Andersson har vundet flere priser for sit spil ved internationale kammermusikkonkurrence i bl.a. Italien og Slovenien.

Duoen støttes af Augustinusfonden, Louis-Hansen Fonden, KODA Kultur, Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturrådet, Kungliga Musikaliska Akademien og Kulturfonden for Sverige og Finland.

Der er gratis adgang til koncerten.

Du vil måske også kunne lide...

Engholmkirken

Kirkekontoret
Kirkens kontor er åbent tirsdag - fredag kl. 9 - 13.

Du er velkommen til at komme forbi, ringe på telefon: 48 10 58 15 eller sende en mail til en af præsterne. Du kan sende en mail sikkert på engholm.sogn@km.dk

Dåb, vielse og begravelse: Henvendelse til en af præsterne. Se under Personerne i kirken.

Kort og kørevejledning - Find vej til kirken her