09/09/2026 0 Kommentarer
KONCERT: Den Danske Saxofonkvartet
KONCERT: Den Danske Saxofonkvartet

Bach i Engholmkirken
Søndag d. 20 september kl. 16.00 gæster Den Danske Saxofonkvartet Engholmkirken, og spiller et af de absolut største værker fra barokmusik-repertoiret, nemlig Johann Sebastian Bachs Goldberg Variationer BWV 988.
Værket, der består af i alt 30 variationer over et bas-motiv på 36 toner, er oprindeligt skrevet for cembalo med to manualer, men spilles her i en version for saxofoner. Til koncerten har Engholmkirkens organist, Bo Andersen, på bestilling af ensemblet skrevet seks korte interludier med udgangspunkt i Bachs værk, og de spilles undervejs imellem de enkelte variationer.
Den Danske Saxofonkvartet blev dannet tilbage i 1986 og består i øjeblikket af Christian Hougaard, sopransaxofon, Ali Badreldin, altsaxofon, Oriol Pares, tenorsaxofon og Per Egholm, barytonsaxofon.
Kvartetten har i mange år specialiseret sig i at fremføre især ny dansk musik, og har uropført over 100 værker specielt skrevet til dem af bl.a. Per Nørgård, Ib Nørholm og Pelle Gudmundsen-Holmgreen for at nævne blot et par enkelte. Kvartetten har desuden udgivet en række CD-indspilninger, hvoraf en enkelt med nye danske værker blev nomineret til den prestigefyldte Grammy Classical Award i 2000.
Medlemmerne af kvartetten har imidlertid altid været fans af Bachs musik, og har løbet af de sidste mange år løbende haft Goldberg Variationerne og en anden stor Bach-klassiker, Die Kunst der Fuge, på programmet ved deres koncerter, enten i deres helhed eller i uddrag.
Koncerten gennemføres i samarbejde med KODA KULTURs værkskabelsespulje.
Der er gratis adgang til koncerten.
Kommentarer