12/01/2026 0 Kommentarer
Fyr dig selv som gud i dit eget liv torsdag 15. jan. kl. 19
Fyr dig selv som gud i dit eget liv torsdag 15. jan. kl. 19
# Nyheder

Fyr dig selv som gud i dit eget liv torsdag 15. jan. kl. 19
Fyr dig selv som gud (i dit eget liv) – slip kontrollen og få mere frihed
Er du konstant på arbejde? Svarer du på emails efter arbejdstid, eller arbejder du ekstra, når kollegaer er syge? Så kan du være blevet det, forfatter Esben Kjær kalder ”Gud-i-eget-liv” – du føler, at du skal styre alt, men ender med ansvaret uden magten.
Esben Kjær viser i sit foredrag, hvordan vi kan slippe af med behovet for at kontrollere alt og omfavne magtesløsheden som et fundamentalt vilkår. Det kan lyde ubehageligt, men det giver frihed – og skaber gladere, mere kreative mennesker, der bliver bedre til deres arbejde. Det handler ikke om Gud, men om at DU skal holde op med at styre alting. Foredraget henvender sig navnlig til organisationer, som ønsker at styrke en sund arbejdskultur.
Om Esben Kjær
Esben Kjær er en af Danmarks mest markante journalister, forfattere og radioværter, kendt for at kombinere humor, ærlighed og kant i sit arbejde. I sin karriere har han taget fat på livets store og svære spørgsmål, som sorg, tab, tro og de moderne menneskers udfordringer hjemme og på arbejde. Som tidligere vært på programmer som "Bagklog på P1" og "P1 Debat" har han skabt stærk debat og inviteret lyttere til at både tænke selv og handle, når det gælder både hverdagens dilemmaer og de store livsspørgsmål - der både flytter noget for det enkelte menneske og for organisationer. Men parallelt hermed har han siden sin syvårige søn Sebastians død til kræft skrevet bøger og artikler, holdt foredrag og blevet en markant stemme indenfor emner som sorg, død, tro, mening og eksistens - emner han nu som selvstændig journalist og kommunikationsområder arbejder intenst med.
Esben har en akademisk baggrund som cand.scient.pol. og MA i journalistik og har haft en lang karriere som erhvervsredaktør på Politiken, USA-korrespondent for Berlingske samt rådgiver for både Dansk Flygtningehjælp og EU-kommissionen. Han underviser også bl.a. som ekstern lektor på CBS - og tidligere Københavns Universitet - hvor han har inspireret studerende med sin viden og erfaring.
Kommentarer