Engholmkirkens historie


Engholmkirken er en ny kirke, der tjener som sognekirke for Engholm sogn under Hillerød provsti, Helsingør stift. Sognet blev udskilt fra Lynge-Uggeløse pastorat d. 1. januar 1995.
Kirken ligger på Lynge Overdrev i den vestlige del af Allerød by, som præges af villa- og institutionsbyggeri fra de seneste årtier. Kirkebyggeriet giver området karakter med sine lyse og markante bygninger og de mange egetræer, der pryder skovkirkegården.
Kirken er opført 1993-94 og blev indviet d. 27. marts 1994. forud var gået 16 år med gudstjenester i nærliggende lokaler. Først på Allerød Rådhus 1978-84, og de de efterfølgende 10 år i kirkefondets vandrekirke, som var placeret, hvor Engholmkirken nu ligger. Den blev i 1993 flyttet over på den modsatte side af kirkevejen og er nu FDFérnes hus.

Kirken bygges
Tanken om at bygge en ny kirke blev en realitet, da grunden til kirke og kirkegård erhvervedes i 1982.
Ni år senere blev der udskrevet en åben arkitektkonkurrence, hvor der indkom 210 forslag, som viste stor bredde i den arkitektoniske løsning på 90érnes kirkebyggeri.
Førstepræmien gik til CUBU arkitekterne i Århus, som fik overdraget byggeopgaven. Første spadestik blev taget d. 18. april 1993 og d. 5. juni samme år fejredes grundstensnedlæggelsen. Der blev indmuret 1 sten fra Helsingør domkirke, 4 fra Lynge kirke og 2 fra Uggeløse kirke. Stenene kan ses udefra i kirkens østvæg.
CUBO arkitekterne placerede kirken i en skovpræget park med tre åbne arealer, hvor kirken ligger i det største. det andet areal er udlagt som plæne, der tjener som begravelsesplads. det tredie er et amfiareal, der ligger vest for kirken. Med dens forsænkede midterflade, er amfien egnet til udendørs gudstjeneste og andre kirkelige arrangementer.

Glasmalerier
Fra starten ønskede man , at den kunstneristiske udsmykning skulle være en integreret del af kirkens udformning. Kunsten er derfor bogstavelig talt "bygget ind i kirken". Som kunstner er valgt maleren Hans Voigt Steffensen, som også er ansvarlig for interiørets farvesammensætning.
I pulpiturets front har han lavet fjorten glasmalerier i samarbejde med glasmester Per Steen Hebsgaard.
Lige som Engholmkirken var CUBO arkitekternes første kirkebyggeri, så er det også Hans Voigt Steffensens første kirkeudsmykning. Resultatet er ganske unikt i nyere dansk kirkekunst, samtidig med at der herved knyttes bånd til meget gamle traditioiner i kirkelig billedfremstilling. Motiverne er alle knyttet til Jesu livshistorie.
På sydvæggen ses: 1. Mariæ bebudelse; 2. Jesu fødsel; Jesu dåb; 4. Jesus og de små børn; 5. Jesus vandrer på søen; 6. Den barmhjertige samaritaner.
På vestvæggen ses: 7. Bespisningen i ørkenen; 8. Jesu indtog i Jerusalem
På Nordvæggen ses: 9. Nadveren; 10. Judaskysset; 11. Vejen til Golgata; 12. Korsfestelsen; 13. Gravlæggelsen; 14. Kvinderne ved den tomme grav.
I menighedssalens pulpitur ses yderligere to glasmalerier med motiverne "Brylluppet i kanan" og "Det store Gæstebud".

Kirkerummet
Koret og alteret fastholdes som en forlængelse af processionsaksen. Kirkerummets tradidtionelle, symmetriske komposition brydes af korvæggens asymmetriske opbygning, og her er placeret en 9 m høj frise i glas som en forstærkning af asymmetrien. Motiver og skrifttegn også her udført af Hans Voigt Steffensen.
Fisken er et gammelt kendetegn for kristne; Ankeret benyttes i overført betydning om det kristne evighedshåb; Lammet blev af Jesus benyttet som et billedligt udtryk for den kristne menighed; Alfa og omega er det første og det sidste bogstav i det græske alfabet og henfører til, at Gud er altomfattende; Kristi monogram er sammensat af de græske bogstaver X (betyder K) og P (betyder R), hvilket er de to første bogstaver i KRistus. Disse motiver går igen på alterdug, processionsløber og døbefont. Alterdugen er broderet af Marina Sørensen.

Døbefonten
Døbefontens fod består af fire søjler, hvis mellemrum danner et kors. Dåbsfadet er lavet af to glasskåle, hvoraf den ene er påmalet kristne symboler, hvorefter den anden skål er lagt ovenpå og sammensmeltet med den første, så de danner et fad. Der er fremstillet 5 fade med hver sin liturgiske farvé, således at farvesætningen følger kirkeårets tradition. Fadene er igen et resultat af samarbejdet mellem Hans Voigt Steffensen og Per Steen Hebsgaard.

Prædikestolen
Prædikestolens front præges af tre retangulære, hvide søjler som symboliserer treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Søjlerne skærmer det ovale fod og gavlstykke, som er forarbejdet af elmetræer, der stod i Lynge præstegårdshave, Træets åreforløb og farvespil fremhæver det originale design og den håndværksmæssige udførelse.

Et vævet brudetæppe i størrelsen 185 x 185 cm udsmykker til daglig forhallen ved indgangen til menighedssalen. Motivet er et dansende brudepar og har den samme violette bund, som processionsløberen. Ved bryllupper lægges brudetæppet i forlængelse af løberen. Brudetæppet er tegnet af hans Voigt Steffensen og vævet af Lene Helmer Nielsen.
Kirkeskib
Et 1,60 m langt kirkeskib er ophængt over Pulpituret langs kirkerummets sydvæg. Det er en model af briggen "Danmark", bygget af Erik Pedersen, som er en ren troldmand på sit område.

Kirkegården
Kirkegården omkranser kirken i øst, syd og vest. Som noget relativt nyt for danske kirkegårde, er den udlagt som skovkirkegård med egetræer i gravområderne og med lav og bred bøgebeplantning langs kirkegårdens ydersider. Megen symbolik knytter sig til træet, og det bruges da også flittigt i testamenterne og i vor rige salmeskat som tegn på menneskelivet og livets kredsløb. Både kiste- og urnegrave samt anonyme kistegrave findes i skovarealerne. Urnegrave findes tillige i de åbne plæneområder. Ved udformningen af kirkegården er der lagt vægt på at bibeholde en af de små lavninger, som allerødområdet er så rigt på. Arealet er renoveret som en lille lavvandet dam, centrelt beliggende i kirkegårdsanlægget og omkranset af en stor græsplæne.

Kapellet
I forbindelse med opførelsen af vandrekirken i 1984 udførte kunstneren Alice Buckhave en alterudsmykning. Den anvendes nu i kapellet, hvor den er anbragt i forbindelse med alterbordet.
Udsmykningen består af et silhuetklip, der er udført i en tynd marinafarvet metalplade på guldfarvet bund. Den forestiller de fire evangelisters symboler: Englen (Matthæus), løven (Marcus), oksen (Lukas) og ørnen (Johannes).

Klokketårnet
Øverst i klokketårnet hænger tre klokker. De to øverste malmklokker er støbt af Pierre Pacard i Frankrig og vejer henholdsvis 800 kg og 555 kg. De er stemt i slagtonerne F1 og G1. Den største klokke har inskriptionen "Kom alt er rede". Den næststørste har inskriptionen " Stem mig med din egen hånd". Den mindste klokke vejer 50 kg og stammer fra vandrekirken og benyttes ved særlige lejligheder. Den er uden inskription.